Arbejde med multihandicappede
Brian T. 16 år
Indledende situation:
- Defekt udvikling: Læbe-Kæbe- Ganespalte behandlet, behandlingen endnu ikke helt afsluttet. Kan drikke af en sippekop, spiser selvstændigt, tygger selvstændigt, afasipatient uden tale
- Psykisk handicap: udviklingsstadium på ca. 6 – 7 år; global udviklingsforstyrrelse/ udvikling hæmmede
- Autistisk uden diagnose – stærk reaktion på overdrevne krav / støj – dækker sine ører med sine albuer, krøjer / skjuler sig
- Går i specialskole
Problem:
- Høje begrænsninger
- Intet sprog, vanskelig kommunikation – hjælp til stemmecomputer
- Ikke rene – bleer
- Nedsat finmotorik, fx luk lynlås/åbn/luk skoletaske
- Manglende forståelse af visse tilskyndelser
Ressourcer:
- God søvn
- Kommunikationsgestik, ansigtsudtryk, udtalte motoriske færdigheder
- Perfekt koordinering af øjne – hænder – ben
- Meget tålmodig
- Stor interesse for at løsne knuder på reb, gymnastik med thera-bånd
6 terapi – interventioner med lamaerne med følgende formål:
- Øget livskvalitet
- Særlige finmotoriske øvelser af fingrene: grime – karabinhage – arbejde
- Arbejde med selvværd og mod: følelse af at udrette noget, af at være god til noget og at se sig selv som en værdifuld person
- At komme i udvikling
Efter en svær opstartsfase med tilbagetrækning og frygtreaktioner, når lamaen bevægede sig og nærmede sig hans hoved, lod B. sig bevæge til
at røre ved lamaen, til at styre børsten og han tog del i sine omgivelser. Øget afslapning og smil. Livlig vokalisering.
Under den anden session blev det klart, at jeg var proaktiv og havde mod på, at føre dyret i arbejdsboksen. Høj latter, synlig glæde.
De finmotoriske øvelser blev stadig lettere og blev en del af det daglige ritual, og de øvelser, der blev givet som “hjemmearbejde”, hjalp.
Hver dag øgede jeg udfordringerne med at føre lamaen ud af kassen ud på folden, ind i gården og i de sidste to dage lave store runder over den indhegnede græsgang.
Daglige ændringer kunne tydeligt ses: øgede uafhængigheden i begyndelsen af interventionen: Træk grimen på uden hjælp (bemærk frygten for bevægelse og lamahovedet i de første to interventioner).
Fra dag 3 kom B. alene og havde (næsten) ingen problemer med det.
Øget styrke i fingrene både under karabinøvelsen og ved børstning af lamaen.
Selvstændighed og forsigtighed, både under vandringen over græsningen og under den afsluttende foderudlevering.
Evaluering:
I 6 på hinanden følgende sessioner blev der trænet finmotorik, håndtering af egen krop samt åbenhed over for det ukendte og ydre påvirkninger. Arbejdet resulterede i, at B. turde tage udfordringer op og selvværdet blev styrket. Stimulering af deltagelse i livet og at forlade komfortzonen, hvilket førte til, at B. internaliserede oplevelsen som rutiner, der ikke fremstår truende. Efter den anden intervention var han ikke længere i sin egen verden. Ud over sessionen deltog han meget mere i aftenfamilielivet og havde meget mindre brug for hjælp til daglige gøremål som spisning og hygiejne.
Som udgangspunkt er klientens fremskridt væsentligt større end forventet, hvilket bekræftes af tilbagemeldinger fra familien efter 3 måneder: generel deltagelse i dagligdagen i familien er meget bedre end tidligere, hjælp til spisning er næsten ikke længere nødvendig. Øget selvstændighed.